FAQ - Det spørger folk os om
På denne side har vi samlet de spørgsmål som vi oftest får stillet af vores mange kunder, du kan navigere rundt ved at bruge menuen til højre.
Hvis du vil vide mere om hvem vi er kan du læse en kort beskrivelse her.
Kan du mod forventning ikke finde svar på dit spørgsmål herunder skal du være mere end velkommen til at ringe til vores kundeservice eller skrive til os i chatten.
Pris og betaling
Hos Replica Design kan du bestille og betale med følgende betalingsmetoder:
- VISA
- MasterCard
- Maestro
- Bankoverførsel
Betaler du online via et af ovennævnte betalingskort, vil købsbeløbet blive trukket fra din konto, når varen afsendes fra lager eller produktion. Betaler du via bankoverførsel eller PayPal, sender vi dine varer så hurtigt vi kan efter at vi har modtaget din betaling.
Told og moms
Alle priser er inkl. engelsk told og moms. Som dansk virksomhed med gyldigt CVR nummer, skal du ikke betale engelsk moms - kontakt Replica Design for nærmere information.
Levering
Vi har en stor mængde af de mest populære produkter på lager, og kan derfor levere dem hurtigt til dig. Er et produkt ikke på lager, kan vi bestille det hjem til dig. Leveringstiden er således:
Lagervare: 5-10 dage fra modtagelse af din betaling.
Bestillingsvare: 8-14 uger fra modtagelse af din betaling.
Bestiller du både en lagervare og en bestillingsvare i samme ordre, vil din bestilling blive leveret samlet, dvs. på tidspunktet hvor bestillingsvaren er tilgængelig - kontakt Replica Design hvis du har andre ønsker vedr. forsendelse.
Leveringssted
Din bestilling bliver leveret til døren. Før levering modtager du et opkald fra vores fragtselskab, som vil hjælpe med at aftale et leveringstidspunkt der passer dig.
Du har også mulighed for at afhente din bestilling hos vores fragtselskab DSV, mod et afslag i fragtomkostningen på DKK -400,00. Vær opmærksom på at møblerne er forsvarligt indpakkede, og derfor kan fylde mere end du regner med. Varene skal afhentes på en af følgende adresser:
DSV Road A/S
Nokiavej 30
Lund
8700 Horsens
DSV Road A/S
Banemarksvej 58
2605 Brøndby
Ønsker du selv at afhente møblerne hos DSV, bedes du afkrydse denne mulighed, når du gennemfører din betaling.
Gratis levering ved køb over DKK 15.000,-
Alle ordre der overstiger et samlet beløb af DKK 15.000,- (inkl. moms) leveres uden fragtomkostninger til Danmark.
Ved køb under et samlet beløb af DKK 15.000,- er fragtomkostningen DKK 800,- (DKK 200,- ekstra ved levering til Bornholm).
Reklamation og garanti
Replica Design yder på alle varer 12 måneders garanti mod fabrikationsfejl. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, som er opstået indtil 12 måneder efter købet. Reklamationsretten bortfalder ved fejl og mangler som er opstået som følge af fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.
Vi forbeholder os retten til at afvikle reklamationen ved at ombytte varen, men vi forbeholder os ligeledes retten til at afvikle reklamationen ved udbetaling af varens købspris. Vi refunderer fragtomkostningerne som måtte være forbundet med reklamationen.
Fortrydelsesret
Replica Design yder 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag du modtager dine varer. Virksomheder som køber hos Replica Design er ikke omfattet af fortrydelsesretten.
Fortrydelsesretten er ikke gældende ved bestilling af specialproducerede varer.
Ved returnering af din bestilling, har du pligt til at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget, inklusiv original emballage.
Ønsker du pengene retur bedes du fremsende dine bankdetaljer (bankens navn, registreringsnummer (4 cifre) og kontonummer (10 cifre)). Pengene vil blive returneret til din konto, når vi modtager varerne.
Ved returnering skal du selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.
Det er fuldt lovligt
Replica Design er geografisk placeret i England, hvor ophavsretten er mere lempelig end i Danmark, hvilket betyder, at det er fuldt lovligt at sælge kopi møbler når møbeldesignet er over 25 år gammelt. Da alle vores møbler bliver solgt fra vores engelske selskab til dig, overtrumfer EU´s regler om varernes frie bevægelighed indenfor EU, de danske ophavsretsregler.
Med andre ord betyder dette, at det er fuldt legalt at købe kopimøbler fra Replica Design.
Lædertyper
Vi bruger to typer læder i produktionen af vores møbler. Når du besøger vores møbler på hjemmesiden vil du under materialevalg kunne se, hvilken type læder vi bruger til det valgte møbel:
Semianilin læder:
Vores semianilin læder oprinder fra Italien. Lædertypen er den mest brugte / almindelige og i de fleste tilfælde den mest praktiske. Læderet er påført et tyndt lag farve samt transparent finish. Denne behandling betyder, at læderet ikke er nær så modtagelig som ren anilinlæder, og derfor også væsentlig nemmere at vedligeholde.
Italiensk læder:
Vores italienske læder oprinder naturligvis også fra Italien. Lædertypen er endnu mere praktisk og modstandsdygtig end semianilin læder. Læderet er påført farve som fungere som et beskyttende lag. Læderet er særdelse let at vedligeholde.
Uld:
Udover vores to lædertyper tilbyder vi også mange af vores møbler i uld. Når du besøger vores møbler på hjemmesiden vil du under materialevalg kunne se, hvilken møbler vi tilbyder i uld.
Den uld vi tilbyder er af meget høj kvalitet. For at kunne opnå en praktisk, holdbar og modstandsdygtig uld, består vores uldblanding af 60% uld og 40% kemiske fibre.
Andre møbler:
Kan du ikke finde det møbel du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os. Måske har vi det planlagt til produktion, eller måske kan vi hjælpe dig med at finde det et andet sted, der ligesom os leverer naturtro møbelkopier af højeste kvalitet.
Andre spørgsmål
Du er altid meget velkommen til at ringe eller sende os en mail hvis du har flere spørgsmål. Du kan altid se alle vores kopimøbler, her.




